tilbage til indeks





HUSKER DU VOR SKOLETID!

Efter besøg på Lokalhistorisk Arkiv, torsdag d. 4. februar 2016, er der rig mulighed for at genopfriske denne. Det er lidt som soldatertid, (fortæller mænd gerne) der var mange der ikke "elskede" at være soldat eller at gå i skole, men det huskes alligevel som en god og sjov tid, der tit tales om.

Marianne Hulstrøm og Kay-Verner fortalte levende om de arkivalier der findes om emnet - og hvis du kommer en tur på arkivet, er der hjælp at hente fra medarbejderne- så du kan finde yderligere oplysninger om emnet.

Sjovt var det for Annelise (tidl. skolelærer) at finde et billede af sin skoleklasse, der var ingen navne anført, dem kunne Annelise lige skrive på - det var flot. Hun havde for et par uger siden været til en sammenkomst med sin skoleklasse fra dengang, så hun havde det i frisk erindring.


Efter rundvisning på arkivet blev der blev serveret kaffe og kage - og der var godt gang i snakken rundt omkring bordene - endnu en hyggelig aften i foreningen for de 16 medlemmer der deltog.


Marianne  Hulstrøm

Referat: Clara Svendsen
Foto. Flemming Svendsen